The post Parmesanbouillon – derfor skal du ikke smide dine parmesanskorper ud! appeared first on raavare.
]]>Jeg har nemlig lavet en bouillon – altså et afkog – af gamle parmesanskorper og nogle enkelte grøntsager.
Nu spørger du sikkert hvorfor du skal lave en parmesanbouillon og hvad i alverden du skal bruge den til? Det vil jeg give dig svaret på, hvis du læser med.
Jeg er generelt glad for at koge min egen bouillon og fond, da det giver en god dyb grundsmag til mange hjemmelavet retter, så som risotto, Boeuf Bourguignon, chili con carne og selvfølgelig en god varm suppe.
Fond og bouillon giver desuden også en dejlig mulighed for at bruge nogle af alle de grønts- og kødrester, som du nogle gange ender med.
Hvis du gerne vil holde dig opdateret på mine seneste opskrifter, så synes godt om min Facebookside – så går du ikke glip af noget.

Gem dine gamle parmesanskorper, når du er færdig med osten – så kan du nemlig lave en lækker smaggiver til dine simreretter.
Parmesan, eller Parmigiano Reggiano, som den officielt hedder på italiensk, er en meget karakterfuld ost, som er rig på umami – også kendt som velsmag. Umami er den 5. grundsmag udover surt, sødt, salt og bittert og giver – ja, velsmag. Umami-smagen kan bedst beskrives som noget der minder om noget kødfuldt, dybt og modnet. Smagen findes typisk i proteinholdige råvarer og madvarer, så som modnet kød, fisk, fiskesauce, svampe, tomatpuré, mælk og selvfølgelig modnet parmesanost.
Jeg bruger selv relativt meget parmesanost som ingrediens – eller krydderi – i min madlavning, da denne fantastiske ost kan løfte simple pasta- og risottoretter til nye højder på grund af sit store indhold af umami og virkelig runde retten dejligt af.
Parmesanbouillon kan du blandt andet bruges til en cremet risotto i stedet for den normale bouillon eller fond; en lækker suppe, hvor der lige skal være et spark umami i; eller som en god bund for en sauce til en pastaret.
Opskriften nedenfor giver ca. 1,5 liter færdig parmesanbouillon.
Start med at stege alle grøntsager og krydderier af i olivenolie, så de får lidt farve. Tilsæt parmesanskorperne og hæld vand på.
Lad parmesanbouillonen simre under låg i ca. 2 timer og lad den herefter reducere 1/3 ind. Sigt den igennem en finmasket si og gem den i køleskabet i 4-5 dage, eller frys den ned i portioner til fremtidige retter, hvor du lige mangler et ekstra kick!
The post Parmesanbouillon – derfor skal du ikke smide dine parmesanskorper ud! appeared first on raavare.
]]>