Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/raavare.dk/public_html/wp-content/themes/bucket/wpgrade-core/vendor/redux3/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 437

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/raavare.dk/public_html/wp-content/themes/bucket/wpgrade-core/vendor/redux3/extensions/customizer/extension_customizer.php:437) in /var/www/raavare.dk/public_html/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
tilbehør – raavare http://raavare.dk Gastronomisk madblog med opskrifter til hverdag og fest Sun, 28 Jul 2019 17:23:46 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.8.25 Flødekartofler – den perfekte opskrift på cremede kartofler med tyk sovs http://raavare.dk/floedekartofler/ http://raavare.dk/floedekartofler/#comments Fri, 01 Dec 2017 20:18:52 +0000 http://raavare.dk/?p=2055 Når det kommer til flødekartofler, så findes der ikke en ret, som man bare kan blive ved med at spise..

The post Flødekartofler – den perfekte opskrift på cremede kartofler med tyk sovs appeared first on raavare.

]]>
Når det kommer til flødekartofler, så findes der ikke en ret, som man bare kan blive ved med at spise mere af – det skulle da lige være for kartoffelmos. Flødekartofler vækker minder til barndommens store middage, hvor der blev serveret lammekølle ved særlige lejligheder i weekenden, og man spiste til man kunne trille hjem.

Nogle gange kan man dog være uheldig at få en omgang flødekartofler serveret, hvor fløden stadig er ret lind, i stedet for lækker, tyk og cremet. Det skyldes som regel, at de enten får for kort tid, så flødekartoflerne ikke når at jævne ordenligt, eller at forholdet mellem kartofler og fløde er forkert – og bare rolig, der bliver ikke sparet på fløden i denne opskrift!

Gå ikke glip af næste opskrift

Hvis du gerne vil holde dig opdateret på mine seneste opskrifter, så synes godt om min Facebookside – så går du ikke glip af noget.

 

Opskrift på flødekartofler med tyk og cremet sovs

Du undgår den tynde fløde ved at koge fløden en anelse ind, inden den hældes over de tyndtskårne kartofler – og her taler vi altså om piskefløde, ikke noget med kaffefløde eller madlavningsfløde til flødekartofler! For at give fløden og kartoflerne et ekstra spark til smagsløgene, kommer jeg en masse dejlige krydderier og krydderurter i fløden, mens den koger ind. Jeg har brugt hele peberkorn, stjerneanis, laurbærblade, rosmarin, hvidløg og en fornuftig spiseske stærk, fransk dijonsennep. Men prøv endelig selv at kombinere din egen krydderiblanding, som du kan lide den.

Opskriften er beregnet som tilbehør til 4-6 personer, alt efter hvor sultne I er.

Flødekartofler - den perfekte opskrift på cremede kartofler med tyk sovs

Ingredienser til flødekartofler

Ingredienser

  • 1,5 kg. bagekartofler
  • 7,5 dl. piskefløde
  • 1 stor stilk frisk rosmarin
  • 2 laurbærblade 
  • 1/2 spsk. peberkorn 
  • 2 hele stjerneanis
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stor spsk. fransk dijonsennep
  • 1 tsk. salt

Fremgangsmåde

Hæld fløden i en lille gryde sammen krydderierne og krydderurterne. Tryk de to hvidløgsfed en anelse med den flade side af en køkkenkniv, og kom ligeledes dem i fløden. Lad fløden simre i ca. 30 min. indtil den er kogt omkring en 1/3 ind og den tykner.

Smag fløden til med lidt ekstra salt, hvis den trænger til det – kartofler kan nemlig trække en del salt. Hæld den indkogte fløde gennem en si, så de hele krydderier og krydderurter ikke kommer med.

Imens fløden simrer og trækker smag fra krydderier og krydderurter, skrælles bagekartoflerne. Skær dem i tynde skiver på ca. 1/2 cm., og fordel halvdelen af dem i et stort, ildfast fad og hæld lidt af fløden over. Læg den sidste halvdel i fadet og hæld resten af fløden over, og sørg for, at det øverste lag har et lille lag fløde, så flødekatoflerne gratinerer godt.

Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200°C og giv flødekartoflerne en times tid.

Flødekartofler - den perfekte opskrift på cremede kartofler med tyk sovs

The post Flødekartofler – den perfekte opskrift på cremede kartofler med tyk sovs appeared first on raavare.

]]>
http://raavare.dk/floedekartofler/feed/ 6