The post Flødekartofler – den perfekte opskrift på cremede kartofler med tyk sovs appeared first on raavare.
]]>Nogle gange kan man dog være uheldig at få en omgang flødekartofler serveret, hvor fløden stadig er ret lind, i stedet for lækker, tyk og cremet. Det skyldes som regel, at de enten får for kort tid, så flødekartoflerne ikke når at jævne ordenligt, eller at forholdet mellem kartofler og fløde er forkert – og bare rolig, der bliver ikke sparet på fløden i denne opskrift!
Hvis du gerne vil holde dig opdateret på mine seneste opskrifter, så synes godt om min Facebookside – så går du ikke glip af noget.
Du undgår den tynde fløde ved at koge fløden en anelse ind, inden den hældes over de tyndtskårne kartofler – og her taler vi altså om piskefløde, ikke noget med kaffefløde eller madlavningsfløde til flødekartofler! For at give fløden og kartoflerne et ekstra spark til smagsløgene, kommer jeg en masse dejlige krydderier og krydderurter i fløden, mens den koger ind. Jeg har brugt hele peberkorn, stjerneanis, laurbærblade, rosmarin, hvidløg og en fornuftig spiseske stærk, fransk dijonsennep. Men prøv endelig selv at kombinere din egen krydderiblanding, som du kan lide den.
Opskriften er beregnet som tilbehør til 4-6 personer, alt efter hvor sultne I er.
Hæld fløden i en lille gryde sammen krydderierne og krydderurterne. Tryk de to hvidløgsfed en anelse med den flade side af en køkkenkniv, og kom ligeledes dem i fløden. Lad fløden simre i ca. 30 min. indtil den er kogt omkring en 1/3 ind og den tykner.
Smag fløden til med lidt ekstra salt, hvis den trænger til det – kartofler kan nemlig trække en del salt. Hæld den indkogte fløde gennem en si, så de hele krydderier og krydderurter ikke kommer med.
Imens fløden simrer og trækker smag fra krydderier og krydderurter, skrælles bagekartoflerne. Skær dem i tynde skiver på ca. 1/2 cm., og fordel halvdelen af dem i et stort, ildfast fad og hæld lidt af fløden over. Læg den sidste halvdel i fadet og hæld resten af fløden over, og sørg for, at det øverste lag har et lille lag fløde, så flødekatoflerne gratinerer godt.
Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200°C og giv flødekartoflerne en times tid.
The post Flødekartofler – den perfekte opskrift på cremede kartofler med tyk sovs appeared first on raavare.
]]>The post 3 slags vegetarpizza: Squashpizza, Karl Johan-pizza og græskarpizza appeared first on raavare.
]]>Temaet for hver vegetarpizza er efteråret – forstået på den måde, at jeg har brugt en masse dejlige grøntsager som er typiske for denne årstid.
De tre pizzaer lyder således:
Hvis du gerne vil se flere billeder af pizzaerne, så kig forbi Raavares facebook-side, hvor du kan finde et par nærbilleder.
For overskuelighedens skyld er hver pizza er delt op i deres egen opskrift. Så kan du også lettere lave en eller to af pizzaerne, hvis du ønsker det.
Og husk: Fyldet på de forskellige pizzaer er vejledende, så hvis du f.eks. vil have mere ost på din pizza, så kommer du da mere ost på din pizza! Det samme gælder størrelsen på pizzaerne. Hvis du foretrækker små portionspizzaer, eller store pizzaer som du kan skære ud ved bordet, så lave du selvfølgelig bare det.
PS. Jeg bruger en bagesten til at bage pizzaerne på. Hvis du ikke har sådan en, så brug en bageplade, som du varmer godt op inde i ovnen. Nu hvor vi er ved varmen, så skal pizzaer helst bages ved så høj temperatur, som din ovn kan præstere. Så start med at varme ovnen godt og grundigt igennem og bag dine pizzaer på 275°C.
Opskriften er beregnet til 4 personer
Start med at lave pizzadejen dagen før, for den helst skal hæve koldt i køleskabet natten over.
Det er klart lettest, hvis du har en røremaskine, da dejen skal æltes rimeligt meget, så den får en god glutenstruktur. Det betyder, at du skal ælte dejen indtil den kan trækkes i lange strenge uden at knække med det samme. Hvis du ikke har en røremaskine, så kan du sagtens ælte pizzadejen i hånden, det kræver bare lidt knofedt!
Begynd med at røre vand og gær sammen. Tilsæt 500 g. af hvedemelet og og rør det hele sammen på middel hastighed indtil dejen er samlet. Dejens konsistens skal være relativt våd. Det vil sige, at den hænger fast i bunden og i siderne af røreskålen. Hvis den er for våd, så tilsæt lidt mere mel. Tilsæt salt og ælt dejen på højeste hastighed i ca. 8 min. Efter ca. 6-7 min. begynder dejen at trække glutenstrenge og blive mere elastisk (se billedet nedenfor). Ælt pizzadejen videre indtil den begynder at “klaske” mod siderne i røreskålen. Sæt dejen på køl natten over og lad den hæve.
Start med at sætte tomatsovsen over. Løg og hvidløg hakkes og steges af i en ½ spsk. olivenolie. Tilsæt tomatpuré, salt og peber og steg videre i 2 minutters tid. Kom de flåede tomater og eddike i, og lad det hele simre i ca. 15 minutters tid. Blend til sidst tomatsovsen, smag på den og krydr den.
Skær halvdelen af squashen i 1 cm. tykke skiver og steg dem gyldne i olivenolie. Den anden halvdel af squashen skæres i tynde strimler med en kartoffelskræller. Krydr strimlerne med lidt olivenolie, salt og peber. Skær den friske mozzarella i skiver. Rul en ⅓ af pizzadejen helt tyndt ud på et meldrysset bord (hvor store du laver dine pizzaer er som sagt helt op til dig selv). Læg den udrullede dej på bagepapir – så er det lettere at få dem ind i ovnen. Smør et tyndt lag tomatsovs på dine pizzaer, læg den friske mozzarella på og slut af med de stegte squash. Bag pizzaen på 250-275°C i ca. 7 min., eller indtil osten er gylden og kanten af pizzaen er blevet mørk. Top pizzaen af med de tynde strimler af squash og frisk basilikum.
Start med at bage kastanjerne. Rids et kryds i toppen af kastanjerne, hæld saltet i et ildfast fad og sæt kastanjerne heri. Bag dem på 225°C i 30-45 min. Lad dem køle af og pil herefter skallen af. Knus de bagte kastanjer, krydr dem med salt og peber og en smule olivenolie.
Gå Karl Johan-svampene efter for jord. Skær dem ud i tynde skiver og steg dem i olivenolie. Krydr dem med salt og peber. Rul en ⅓ af pizzadejen helt tyndt ud på et meldrysset bord, og læg den udrullede dej på bagepapir. Drys pizzaen med rigeligt parmesan, og fordel de stegte Karl Johan-svampe og kastanjer. Bag pizzaen på 250-275°C i ca. 7 min., eller indtil osten er gylden og kanten af pizzaen er blevet mørk. Pynt pizzaen af med frisk estragon og servér!
Start med at skylle rosmarinen ved at lægge den i skål med rigeligt vand i ca. 5 min. og pluk den herefter. Skræl gerne græskaret, hvis du ønsker det (hvis du bruger hokkaido er det ikke nødvendigt, sørg blot for at skrubbe ydersiden grundigt). Skær græskarret ud i tynde skiver – det kan du enten gøre med en skarp kniv eller en kartoffelskræller. Vend græskarskiverne i olivenolie og krydr dem med salt og peber. Smuldr gedeosten, skær den friske mozzarella ud i små tern og bland de to oste sammen. Rul en ⅓ af pizzadejen helt tyndt ud på et meldrysset bord, og læg den udrullede dej på bagepapir. Fordel osten på pizzaen og kom græskarskiverne ovenpå. Top pizzaen af med rosmarin og bag pizzaen på 250-275°C i ca. 7 min., eller indtil osten er gylden og kanten af pizzaen er blevet mørk.
Hvis du gerne vil se flere billeder af pizzaerne, så kig forbi Raavares facebook-side, hvor du kan finde et par nærbilleder og give et ‘like’ eller to.
The post 3 slags vegetarpizza: Squashpizza, Karl Johan-pizza og græskarpizza appeared first on raavare.
]]>The post Madbloggerudfordringen #4 – To slags rødtunge med kantareller, grønne tomater og beurre blanc appeared first on raavare.
]]>Som sagt vidste vi ikke på forhånd hvilken fisk vi ville få, så da jeg fik de friske rødtungefileter hjem, skyndte jeg mig ned til min grønthandler og købte en omgang svenske kantareller og nogle grønne tomater. Valget faldt på dem fordi de først og fremmest så enormt indbydende ud. Derudover er kantarellernes kødagtige smag og de grønne tomaters syrlighed også en dejlig kombination til især hvid fisk.
Da fisken var ubekendt havde jeg ikke lagt en synderlig stram plan, så retten med rødtunge blev til hen ad vejen. Det eneste jeg havde sat mig fast på var, at der skulle laves en beurre blanc til. Beurre blanc er i alt sin enkelhed en smørsauce, som laves på en reduktion af hvidvin og diverse urter, som så til sidst monteres med smør. Saucen er syrlig og sød og passer fremragende til fisk.
Selve rødtungerne blev lavet på to måder. Otte af fileterne blev rullet og bagt i ovnen, mens resten blev paneret og friteret. Grunden til, at jeg valgt at lave to forskellige slags rødtunge var, at det giver en dejlig forskel i tekstur når man spiser – lidt ligesom et klassisk stjerneskud.
Udover at lave beurre blanc valgte jeg også at lave en kold peberrodssauce med indmaden fra de grønne tomater. Tomatkernerne og den gelé som omgiver dem, har nemlig et højt indhold af glutaminsyre, der også kendes som umami. Umami er jo, som du måske ved, den femte grundsmag ud over surt, sødt, salt og bittert og findes hovedsageligt i proteinholdige råvarer, såsom kød og ost, men også i tomater. Derfor tænkte jeg, at det ville være sjovt at bruge det til en kold sauce i stedet for bare at smide det ud.
Nå! Nok om umami og hvidvinsreduktioner.
Retten er beregnet til 4 personer
Start med at ordne de grønne tomater. Del hver tomat i fire både og fjern det stykke hvor stilken sad. Med en teske fjerner du indmaden – altså kernerne og den gelé som omgiver dem. Tomatkernerne og geléen blendes sammen med den friskrevet peberrod og en anelse salt og stilles på køl i en ½ time for at trække smag. Selve tomatkødet skæres i små, fine tern á 1×1 cm. og stilles ligeledes på køl. Når den har trukket færdig, sigtes den og blendes med en stavblender, så den skummer lidt op.
Alle kantareller ordnes for diverse jord- og nålerester. Det gøres enten med en god børste eller en lille urtekniv. Del de største af kantarellerne, så de alle sammen har nogenlunde samme størrelse. Tag ca. 50 g. af kantarellerne fra til din beurre blanc og stil resten til side.
De friske rødtungefileter tjekkes for ben og vingerne trimmes af, så selve fileten får en hel skarp kant! To af fileterne deles på langs og enderne skæres af, så alle fire stykker er lige lange. Gem vingerne og endestykkerne til din beurre blanc. Krydr alle fileterne med salt og peber på begge sider. Rul de otte af dem fra hale til hoved med indersiden ud, så det flotte kød vender ud af. Smør et ildfast fad med smør, læg rødtungerullerne heri, og stil fisken tilbage på køl. De resterende rødtungefileter paneres. Vend dem først i hvedemel, hernæst i æggemassen, og til sidst i raspen.
Pluk estragonen, gem stilkene og stil bladene på køl.
Til beurre blanc-saucen starter du med at hakke skalotteløget og den ene hvidløgsfed. Skær kantarellerne ud i grove tern og rist dem af i en ½ spsk. olivenolie. Tilsæt skalotteløg, hvidløg, laurbærblade, peberkorn, stjerneanis, estragonstilkene, rødtungeresterne og 10 g. smør. Steg det hele, så smørret bruner en smule. Tilføj hvidvinen og lad det koge halvt ind. Væsken sigtes herefter over i en lille kasserolle og koldt smør piskes i lidt af gangen. Smag den til med salt og peber og hold den lun på lav varme.
Imens din beurre blanc holdes lun, tager du rødtungerullerne ud fra køl og damper dem i ovnen i 8 minutter ved 175. Imens rødtungerne dampes, friteres de panerede fileter i neutral olie indtil de er gyldne. Læg dem bagefter på noget køkkenrulle og dæk dem til med et viskestykke, så de holder sig varme.
Når rødtungerullerne er færdige, tages de ud af ovnen og dækkes til, så de holder sig varme. Imens steger du kantarellerne i resten af smørret og smager dem til med salt og peber.
Anret retten med rødtungerullerne i bunden og hæld den lune beurre blanc udover. Kantarellerne og de grønne tomater lægges rundt om og toppes af med tomat- og peberrodsskummen og estragon. Placer den friterede rødtungefilet på toppen, som kronen på værket, og server gerne noget godt hvidt brød til, så du rigtig kan sidde og søbe den lækre sauce til sidst.
Velbekommen!
Ps. Besøg gerne Raavares Facebook-side, hvor du kan finde et par ekstra fotos af retten og give et ‘like’ eller to!
The post Madbloggerudfordringen #4 – To slags rødtunge med kantareller, grønne tomater og beurre blanc appeared first on raavare.
]]>