The post Oscar 2016 – hvad skal du spise? appeared first on raavare.
]]>Som du jo nok ved, så løber selve showet fra omkring kl. 23 og helt frem til kl. 6.30 mandag morgen, på grund af tidsforskellen.
Så udover chips, popcorn og cola, så skal du også have noget solidt og nærende mad at spise, så du kan holde dig kørende hele natten. Men Oscar er jo en festlig prisuddeling, så det skal også være sjovt (og let) at spise, så du rigtig kan sidde og hygge i sofaen. Derfor har jeg samlet et par af mine bedste opskrifter på mad som kan laves klar i forvejen og/eller kan spise med hænderne, så du i bedste amerikanske stil samtidig kan se showet i fjernsynet.
Når man siger Oscars og USA, så må man også siger burger (eller sliders)! De her små sliders er perfekte til at spise foran fjernsynet, da de kan håndteres med en hånd. Og en anden bonus er, at du kan gøre meget af det klar, så de er lige til at gå til. Find opskriften lige her.
Ligesom de sliders, så er pizza også fremragende spise til Oscar-uddelingen, da det også kan spises med en hånd. Denne opskrift er til og med på 3 slags vegetarpizzaer, så du får rigeligt med gode fibre til at holde dig frisk og vågen hele natten lang. Find opskriften lige her.
Skal din Oscar-nat være en smule mere texansk og solid, så lav en ordentlig omgang chili con carne med hjemmelavede tortillas. Denne version er både med oksebov, chorizopølser og mange bønner, så den garanterer en mæt prisuddeling. Find opskriften lige her.
Hvis Oscar 2016 virkelig skal være i ægte amerikansk cowboyånd, så skal du lave cowboytoast til dig selv og dine gæster. Så kan du passende spise den her opgraderet version, alt imens at du hepper på at Leonardo Dicaprio langt om længe vinder en statuette for hans rolle i The Revenant. Det gør jeg i hvert fald! Find opskriften lige her.
Krydderier, især de stærke af dem, er rigtig gode til at holde dig vågen. Så lav en portion super stærk chilisovs, som du kan komme på ALT! Find opskriften lige her.
Der skal da selvfølgelig også være lidt dessert til din aften med Oscar. Og hvis det skal være rigtigt amerikansk, så bag denne brownie – den er en sikker vinder! Find opskriften lige her.
Blive øjenlågene lidt tunge så er det tid til et skud koffein! Hvis du ikke lige gider drikke varm kaffe, så lav 1 liter eller 2 klar af den her lækre iskaffe klar til køleskabet – så skal du blot tilføje mælk og så er du oppe på dupperne igen! Find opskriften lige her.
Hvis du holder helt frem til den tidlig morgen, hvor Oscar-uddelingen slutter, så skal du da også have en omgang amerikansk morgenmad. Og hvad er mere amerikansk end tykke og luftig pandekager med bacon? Find opskriften lige her.
The post Oscar 2016 – hvad skal du spise? appeared first on raavare.
]]>The post Chili con carne med majs- og hvedetortillas appeared first on raavare.
]]>Historien bag chili con carne kan vist nok spores til Texas, hvor den også er statens officielle ret. Selv om de fleste danskere – inklusiv mig selv – nok vil mene, at en rigtig chili con carne skal laves med bønner, så sås der tvivl om hvor vidt den originale texanske chili con carne indeholdt de tørrede bælgfrugter. Uanset historisk korrekthed eller ej, så mener jeg, at der skal bønner i retten – og helst en masse og en blandet omgang.
Efter min overbevisning bliver en chili con carne – og for den sags skyld andre gryderetter med kød – kun bedre af, at blive lavet med hele stykker af oksekød. Så mit råd til dig er: køb en billig udskæring, så som oksebov eller -inderlår og skær den ud selv! Det er både billigere og smager bedre. Ud over hele stykker af oksekød, så bruger jeg også svinekød der giver en god fedme og dybde til retten. Jeg plejer normalt er bruger røget bacon, men denne gang valgte at bruge små chorizopølser, som virkelig var et hit!
I stedet for de ris som tilbehør, så serverer jeg friskbagte majs- og hvedetortillas, som er perfekte til at søbe den varme gryderet med. Jeg har før forsøgt mig med hjemmelavet tacos og tortillas, som desværre kræver en speciel slags majsmel, hvis de skal blive rigtigt bløde. Derfor har jeg lavet en omgang tortillas af en blanding af helt fint majsmel og hvedemel. Majsmel giver en god smag, mens hvedemelet gør de færdige tortillas bløde og gode til søbe varme den chili con carne med. Den helt fine majsmel kan du blandt andet finde i Irma, men også i Rema 1000 i en lidt billigere variant, der er lige så god.
Opskriften er beregnet til 6 personer.
Hvis du bruger tørrede bønner, så start med sætte dem i blød dagen før. De skal som regel lægge i vand i ca. 12 timer, men læs vejledningen på posen for en sikkerheds skyld. Husk også at skylle bønnerne grundigt inden du koger dem i ca. 40 minutter i letsaltet vand.
Skær kødet ud i grove tern på ca. 3×3 cm. og krydr det med 2 tsk. salt. Skær chorizopølserne ud i tilsvarende store stykker, læg dem i en kold gryde og tænd for middel varme, så det skønne, røget paprikafedt langsomt trænger ud. Skru gradvist op for varmen, så de får lidt farve. Tag pølserne op og steg oksekødet grundigt af i den smagfulde chorizo-olie. Steg kødet så der kommer en god stegeskorpe, der giver en masse smag! Steg det af i 3 omgange, så kødet ikke koger, men steger.
Stød alle de hele krydderier (spidskommen, kommen og stjerneanis) og bland med de andre krydderier. Hak løg, chili og peberfrugter og steg dem i det overskydende fedt – tilsæt lidt olie, hvis bunden af gryden er tør. Tilsæt krydderierne og steg ved middel varme indtil at det hele dufter dejligt og løgene er helt bløde.
Kom tomatpuréen i og steg videre. Tilsæt fond eller bouillon og limesaft og skrab bunden af gryden grundigt, så alle de gode smage kommer fri. Kom de flåde tomater og kødet tilbage i gryden, læg låg på og lad din chili con carne simre i 2 timers tid.
Kom de kogte bønner i din chili con carne og friskhakket eller -revet hvidløg i retten og rør grundigt sammen. Smag til med salt og server med friske koriander og lidt creme fraiche.
Sæt dejen over til dine majs- og hvedetortilla dagen før., da den har godt af at hæve.
Rør vand, olie og gær sammen indtil gæren er opløst. Tilsæt herefter majsmel og rør det grundigt sammen. Hvis du ikke er den heldige ejer af en røremaskine, så gør du det i hånden – det kræver bare lidt knofedt. Tilsæt herefter 2/3 af hvedemelet og og rør dejen sammen. Tilsæt salt og lidt mere mel indtil at dejen samler sig lidt mere, men stadig er forholdsvis våd. Hvis den kan trække det sidste af melet, så kom det i. Dæk dejen til med køkkenfilm og lad den hæve i køleskabet til næste dag.
Hæl dejen ud på et meldrysset bord og del den i små kugler – de skal være lidt større end en golfbold. Rul hver kugle helt fladt ud og steg dem enkeltvis på en meget varm pande – ca. 1 1/2 minut på hver side. Læg løbende de varme tortillas i et viskestykke, så de holder sig varme og bløde.
The post Chili con carne med majs- og hvedetortillas appeared first on raavare.
]]>