The post Syltede ramsløg appeared first on raavare.
]]>Den stedsegrønne plante – ramsløg – er blevet ret så populær inden for de sidste par år og er svær at komme uden om i mange supermarkeder og på diverse restauranter.
De fleste kender nok bedst ramsløget for dets grønne blade, der smager af en blanding af purløg og hvidløg, men ramsløget gemmer også på andre spiselige dele. I slutningen af sæsonen (slut maj normalt), når ramsløgene afblomstrer, danner de nogle små knopper. Disse små blomsterknopper kan syltes og bliver af mange kaldt for ramsløgskapers. Jeg har selv lavet en opskrift på ramsløgskapers – som du kan finde her.
Men det er ikke kun ramsløgskapers, som du kan sylte til vinterens forråd. Ramsløg er – som navnet også indikerer – en løgplante. Det betyder, at der også er en bund på planten, som du selvfølgelig også kan spise. Ramsløgets løgbund, minder mest af alt i udseende om en fin udgave af et forårsløg – dog snyder smagen en smule, da ramsløg er ret kraftige!
Brug de syltede ramsløg i en sandwich eller som et ekstra tilbehør til stegt kød.
OBS! Når du er ude at grave ramsløg op i skovbunden eller i haven, så vær opmærksom på, at du ikke tager alle planterne fra det samme sted. Du fjerner nemlig selve løget, hvilket betyder, at der ikke kommer nye ramsløg næste år – så vær lidt hensynsfuld når du graver, så planterne ikke forsvinder helt og andre også kan have glæde af dem næste år!
Start med at rense og ordne ramsløgene. Skær bladdelen væk og gem den til noget andet – eksempelvis en omgang ramsløgspesto, eller fintsnittet til en lækker omelet. Skær herefter bunden af lige der hvor roddelen starter. Skyl de trimmede ramsløg i rigeligt vand, så der ikke er noget jord tilbage.
Alle ingredienserne til syltelagen hældes i en kasserolle og koges indtil sukkeret er opløst. Lad lagen køle lidt af i 10 min., så den ikke er rygende varm.
Put de ordnede ramsløg i et skoldet patentglas eller syltetøjsglas, der kan lukkes ordentligt. Prøv så vidt muligt at finde et glas der passer i højden med dine ramsløg, så du ikke skal presse dem alt for meget sammen.
Hæld den afkølede lage ud over ramsløgene, læg låg på og sæt dem på køl. Lad de syltede ramsløg trække i et døgns tid før du tager hul på dem.
Hvis du vil have at de syltede ramsløg skal holde sig lidt længere, så brug lidt atamon, eller skyl dine glas i vodka (det tager en del af bakterierne).
The post Syltede ramsløg appeared first on raavare.
]]>The post Ramsløgskapers appeared first on raavare.
]]>Jeg plukkede i alt ½ kg. rene ramsløgsknopper, hvilket tager pænt lang tid at ordne, men så er der også ramsløgskapers til hele vinteren og måske også til et par små gaveglas. Derfor er det også lettest, at klippe de afblomstrede klaser af med en saks, når du er ude i det fri og så senere sætte dig godt til rette, og ‘knipse’ de små blomsterknopper af. Hvor mange ramsløgsknopper du ender med at plukke er selvfølgelig helt op til dig selv. Derfor har jeg også skrevet opskriften, så den er lige til at gange op eller ned.
Før ramsløgsknopperne lægges i en eddikelage, skal de trække i salt. Saltet er med til at trække unødig væske ud af knopperne og intensivere smagen samt holdbarheden.
Både Claus Meyer og René Redzepi har hver deres respektive opskrifter på ramsløgskapers, som jeg har ladet mig inspirere af. Forskellen mellem de to opskrifter er hovedsageligt mængden af salt og hvor lang tid de skal trække heri. Meyer bruger 50% salt i forhold ramsløgsknopper og 12 timers trækketid, hvor Redzepi anbefaler 10% salt og en trækketid på tre uger, før de lægges i en eddikelage.
Jeg har forsøgt mig med en kombination af de to versioner, og har valgt at bruge ca. ⅓ salt i forhold til ramsløgsknopper, samt en trækketid på 10 dage.
Holdbarheden på ramsløgskapersene er ca. 6 måneder. Apropos holdbarhed og konservering: hvis du vil undgå Atamon, så skyl eventuelt dine skoldede glas i ren alkohol i stedet for. Atamon nemlig ikke er synderligt sundt i større mængder og kan udløse diverse allergier.
Start med at fjerne ramsløgsknopperne fra stilken. Det gøres lettest ved at ‘knipse’ dem af mellem tommel- og pegefinger. Det tager sin tid, så væbn dig med tålmodighed. Brug eventuelt et par latexhandsker, hvis du ikke ønsker at dine fingre skal lugter alt for meget af ramsløg. Når du har ordnet alle klaser, skylles ramsløgsknopperne grundigt i koldt vand. De rene og tørre knopper blandes med salt, dækkes med køkkenfilm og stilles på køl i 10 dage.
Når de 10 dage er gået, hældes overskydende væske fra og de salte ramsløgsknopper skylles i rigeligt, koldt vand. Eddike, sukker samt peberkorn koges op og køles helt af. Vask de valgte glas og skold dem i kogende vand. Tør dem og skyl dem i en anelse ren alkohol. Fyld glassene med ramsløgsknopper og hæld den afkølede eddikelage over. Stil på køl og lad det trække i ca. en uge før du tager dem i brug.
The post Ramsløgskapers appeared first on raavare.
]]>