Pizza med pølse i skorpen – en rigtig tømmermændspizza!

Pizza med pølse i skorpen 9

Jeg har længe haft lyst til at lave en rigtig vulgær pizza, der kan ‘pleje’ kroppen efter lidt for mange glas god rødvin eller rigeligt IPA.

For mig er skorpen på en pizza en lige så stor del af pizzaen, som midten med alt fyldet. Normalt bager jeg tynde pizzaer med en sprød skorpe, men denne pizza insisterede på en tyk bund og en tyk pizzaskorpe. Så derfor er jeg gået all in på pizzaskorpe og har fyldt den med pølse – det er kort sagt pizza med pølsehorn!

Og lad os lige få slået en ting helt fast – folk der ikke spiser skorpen på pizzaen er blasfemister!

Kender du også den typer der efterlader 2/3 af pizzaen på tallerkenen – så prøv at lave den her pølsepizzaskorpe til dem.

Opskrift på pizza med pølse i skorpen

Pizza med pølse i skorpen - pølsehorn og pizza - er en rigtig god pizza til tømmermænd

Som sagt er denne pizza rigtig tømmermændsmad, der med garanti kan stille kulhydrat- og kødtrang. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke kan spise den alle andre dage – det er helt op til dig selv.

Udover pølsen i skorpen er fyldet på pizzaen små kødboller, med en stærk tomatsovs og masser af ost. Resultatet er et rigtigt monster af en pizza, der med garanti tilfredsstiller selv de værste tømmermænd. Så hvis du planlægger en våd aften, så slå pizzadejen op dagen før, så den er klar til at kurere.

Opskriften giver 2 pizzaer.

Ingredienser

Pizzadej

  • 350 g. hvedemel (gerne en fin tipo 00)
  • 200 g. fuldkornsdurummel (jeg brugte den fra Il Fornaio)
  • 1/2 dl. god olivenolie
  • 1/2 liter vand
  • 10 g. gær
  • 2 tsk. salt

Tomatsovs

  • 1 dåse tomater
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 spsk. tørret chili – vælg selv styrken
  • 1 lille frisk birds eye-chili
  • 1/2 bundt frisk basilikum
  • 2 tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 1 dl. vand
  • 1 spsk. olivenolie til stegning

Kødboller og fyld

  • 400 g. hakket oksekød
  • 1/2 spsk. salt
  • 1 æg
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 spsk. tørret chili
  • 1 dl. rasp
  • friskkværnet peber
  • 2 pakker frisk mozzarella
  • rigeligt frisk parmesanost
  • 8 lange og tynde pølser (jeg brugte oksekødspølser fra Løgismose)

Fremgangsmåde

Pizzadej

Start med at lave dejen til pizzaen dagen før, så den kan koldhæve. Det giver en bedre smag til pizzadejen.

Opløs gæren i vandet og rør fuldkornsdurummelet i først. Lad gerne blanding stå og trække 1/2 til 1 hel time på køkkenbordet. Rør herefter olivenolie, salt og resten af melet i lidt af gange og ælt den i ca. 6-7 minutter på røremaskinen ved højeste indstilling. Har du ikke en røremaskine, kan du sagtens gøre det i hånden – bare ælt indtil dejen samler sig godt og den kan strækkes flot.

Stil pizzadejen til hævning i køleskabet natten over.

Tomatsovs

Pizza med pølse i skorpen - pølsehorn og pizza - er en rigtig god pizza til tømmermænd

Alle ingredienserne til tomatsovsen

Hak løget fint og steg det ved lav varme i olivenolie og salt indtil de er helt bløde. Kom tomatpuré, oregano, tørret og frisk chili og skru en anelse op for varmen. Kom tomater, vand, basilikum og peber i gryden og lad det hele simre i 1/2 times tid.

KødbollerPizza med pølse i skorpen - pølsehorn og pizza - er en rigtig god pizza til tømmermænd

Rør hakket oksekød med salt, æg og krydderier. Saml farsen med raspen og ælt den, indtil den er homogen. Form små kødboller, kom dem ned i den varme tomatsovs og lad det hele simre i 15 minutters tid. Riv de 2 fed hvidløg på et rivejern og rør i tomatsovsen til sidst.

Samling af selve pizzaenPizza med pølse i skorpen - pølsehorn og pizza - er en rigtig god pizza til tømmermænd

Start med at tænde for din ovn. Den skal være lige så varm, som den overhovedet kan blive (275-300ºC), så lad den stå og varme i ca. 45 min. Jeg bager mine pizzaer på en bagesten, men hvis du ikke har sådan en, så tag en bageplade og vend den om og lad den blive godt varm i ovnen, så pizzabunden bliver bagt ordenligt.

Del dejen i to og rul den ene del ud på et meldrysset bord. Rul dejen ud til en 35 cm. stor cirkel og flyt den over på et stykke bagepapir – så er det lettere at få den ind i ovnen.

Læg 4 pølse i en cirkel og fold kanten af den ind over, og pres den godt ned, så den slutter tæt.

Pizza med pølse i skorpen - pølsehorn og pizza - er en rigtig god pizza til tømmermænd

Smør tomatsovs på bunden og riv rigeligt med parmesan ud over. Fordel halvdelen af kødbollerne på pizzaen og pluk den ene pakke mozzarella i små stykker, og fordel den mellem kødbollerne.

Pizza med pølse i skorpen - pølsehorn og pizza - er en rigtig god pizza til tømmermænd

Bag pizzaen i ovnen i ca. 15 min. indtil skorpen er brun og sprød.

Pizza med pølse i skorpen - pølsehorn og pizza - er en rigtig god pizza til tømmermænd




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send