Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/raavare.dk/public_html/wp-content/themes/bucket/wpgrade-core/vendor/redux3/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 437
Habanero chilisauce

Habanero chilisauce

Habanero chilisovs

Jeg holder personligt meget af chili – både tørret, røget, frisk og som diverse saucer. Netop chilisauce er en dejlig ting at have på lager, da man nemt kan krydre de retter, som mangler lidt ekstra styrke og varme. Jeg synes selv, at habanero-chilien er en af de bedre af slagsen, da den smager frisk og sødt i retningen af mango, og har undertoner af karamel. Der er samtidig en af de stærkeste chilier på markedet – den ligger et sted mellem 100.000-350.000 på Scoville-skalaen, hvor en jalapeño ligger på 3500-8000. Derfor skal man selvfølgelig være varsom når man anvender og håndterer den. Lad f.eks. være med at gnide dig i øjnene, eller andre steder på kroppen, når du har skåret dem ud. Jeg taler af bitter erfaring. Af samme årsag er jeg også tyet til brugen af gummihandsker, når jeg skal rense og hakke denne chili.

Alt dette skal selvfølgelig ikke afskrække dig fra at bruge habanero, da den som sagt smager godt, men brug den i små mængder.
Til denne chilisauce bruger jeg gule og orange habanero, som ligger i den ‘milde’ ende af habanero-styrken. Jeg kommer derudover også lidt friskhakket rød habanero i til sidst for syns skyld. Det giver en chilisauce med en flot lys orange farve, med små prikker af rødt i.

Opskriften herunder giver lidt over 1/2 liter chilisauce, men den kan sagtens strækkes mere hvis det ønskes, da den jo er meget stærk. Chilisaucen kan holde sig ca. 3-4 måneder.

Ingredienser

  • 4-6 stk. friske gule og orange habanero chili
  • 1 stk. frisk rød habanero chili
  • 1 stk. almindeligt løg (zitauer)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl. æblecidereddike eller vineddike
  • 1/2 dl. rørsukker
  • 1 tsk. salt
  • skal og saft af en citron
  • Lidt olie stegning

Udstyr

  • Glas eller flaske(r) til opbevaring af den færdige chilisauce
  • Tragt
  • Blender – stavblendere eller foodprocessor
  • Atamon

Fremgang

Start med at fjerne stilk og kerner fra chilierne. Skær de gule og orange ud i grove stykker, og skær den røde ud i helt fine, små tern. Gem den røde chili til sidst!
Hak løget og hvidløget groft, og svits derefter det hele af i en kasserolle v. medium varme. Hæld sukker, eddike, salt, samt skal og saft fra citronen på. Hæld vand på så det dækker, og lad det hele simre under låg i ca. 1/2 time. Forsøg så vidt muligt at undgå, at indånde dampene, da det kan resultere i et seriøst hosteanfald. Når saucen er kogt igennem, blendes den og hældes tilbage i den rengjorte kasserolle. Smag på den. Er den for stærk kan du spæde op med vand og sukker. Tilsæt den hakkede røde habanero og kog saucen op. Lad den simre i 15 min. Sluk og tilsæt atamon (følg anvisning på flasken).Hæld chilisaucen på glas eller flaske, som i forvejen er skyllet i atamon. Stil den færdige chilisauce på køl, og brug den vinteren igennem i dine simre- og gryderetter, til asiatisk mad, dressinger, eller bare oven på noget der skal være lidt ekstra stærkt.




Der er 10 kommentarer

Send
  1. Martin Mydtskov

    Virkeligt god opskrift.
    Jeg har prøvet mange chili opskrifter og synes der skulle noget andet til end det sædvanlige soidskommen og soltørrede tomater. Jeg fulgte opskriften, dog på nær en dåse tomat koncentrat som fik lov at simre med.

    Fantastisk smag, sødme og STYRKE 😀

    Tak for en god opskrift.


Tilføj en ny kommentar