En frisk og sprød oksekødssalat er lige sagen når det er blevet varmt i vejret og man skal have noget let og stærkt at spise.
Den asiatiske oksekødssalat er nok mest kendt fra det thailandske køkken, men laves flere stede i Sydøstasien og i sær i Vietnam.
En oksekødssalat er den perfekte kombination mellem det sure, søde, sprøde og bløde og ser og meget indbydende ud. Og så er den til og med let at lave!
Opskrift på oksekødssalat
Jeg laver tit en omgang oksekødssalat, når eg ikke er til et tungt måltid, men stadig gerne vil have noget kød. Du kan bruge alle mulige forskellige grøntsager og slags salat til din oksekødssalat og derfor er retten også god til at rydde lidt op i grøntsagsskuffen.
Jeg har i denne opskrift valgt at bruge flank steak, da der var tilbud i Føtex, men alt skært oksekød, så som oksefilet eller okseinderlår.
North Fish Sauce – dansk fiskesauce fra Thyborøn
Denne opskrift på oksekødssalat er faktisk lidt speciel, da jeg har brugt en helt ny slags danskproduceret fiskesauce fra Thyborøn, der hedder North Fish Sauce. I modsætning til andre fiskesaucer, så er denne danske version kun lavet med danske brisling og salt, der har modnet i 18 måneder indtil at den unikke og umiskendelige duft og smag dannes. Andre fiskesaucer laves (i følge varedeklarationen) af ansjosekstrakt, salt og sukker.
Da jeg åbnede North Fish Sauce var det også tydeligt at den er udelukkende er lavet på fisk og salt. Den dufter umiskendeligt af tørret og salt fisk og ikke andet!
Jeg har været så heldig, at få en smagsprøve på denne fiskesauce, da jeg kender nogle fra Thyborøn. North Fish Sauce er desværre ikke i tilgængelig i butikkerne før i midten af 2017, men du kan læse mere om den her, hvor du også kan forudbestille den.
Jeg bruger selvfølgelig fiskesauce, når jeg laver asiatisk mad, men faktisk også når jeg laver mad fra andre køkkener – så som en god omgang italiensk bolognese.
Fiskesauce er nemlig en fantastisk smagsforstærker, der lige som bacon og ansjoser kan løfte retten op til nye højder, hvis den lige mangler et ekstra pift af umami! Så prøv at komme lidt fiskesauce i din mad – der skal ikke meget i, men lidt gør tricket.
Opskriften er beregnet til 4 personer som en stor forret, men hvis du vil servere den som hovedret, så kan du bare inkluderer lidt ris.
Ingredienser
Oksekødssalat
- ca. 400 g. flank steak eller andet skært oksekød
- 1 bundt forårsløg
- 1/2 agurk
- 4 radiser
- 1 mango
- 2 hoveder hjertesalat
- 1 lille bundt koriander
- 2 spsk. sesamfrø
Marinade og dressing
- Saft fra 2 lime
- Skal fra 1 økologisk lime
- 1 1/2 spsk. fiskesauce
- 1 spsk. sojasauce
- 1/2 tsk. røgaroma (kan udelades)
- 1 1/2 spsk. brun farin
- 1/2 spsk. friskkværnet peber
- 1/2 spsk. korianderfrø
- 1 stængel citrongræs
- 1 lille stærk chili
- 1 lille knold ingefær – ca. 20 g.
- 2 fed hvidløg
Fremgangsmåde
Marinade og dressing
Start med lave dressingen til kødet. Riv skallen fra den ene lime på et rivejern. Riv ligeledes ingefær og hvidløg helt fint. Pres saften fra begge lime. Kværn eller stød korianderfrøene og hak chilien og citrongræsset helt fint.
Rør alle ingredienserne sammen indtil den brune farin er blevet opløst. Hæld marinaden ud over kødet og lad det stå på køkkenbordet i 1 times tid, så det kan optage smagen fra marinaden og få den rette temperatur før du steger det. Det er vigtigt, at kød ikke steges lige efter det kommer ud af køleskabet, da det kolde kød trækker sig sammen og risikerer at blive sejt.
Når kødet har marineret i 1 times tid tørres marinaden af og kødet duppes tørt med lidt køkkenrulle. Kog den resterende marinade lidt ind og lad den køle af, så du kan bruge den som dressing til din oksekødssalat.
Oksekødsalat
Skyl hjertesalaten i rigeligt vand og del den ud i blade. Skær radiserne tyndt ud langs – hvis du har en mandolin, så bruger du selvfølgelig sådan en, men en skarp kniv kan også gøre arbejdet. Læg de tynde skiver af radiser i lidt isvand, så de blive rigtigt sprøde.
Halver agurken, skrab kernerne ud og skær tynde skrå skiver. Forårsløgene skæres tyndt ud.
Mango kan være lidt svær at skærer ud, men det er faktisk ret let, hvis kender tricket! Du kan se hvordan du gør lige her. Når du har fjernet stenen, så skærer du mangoen ud i små tern.
Rist sesamfrøene på en tør og varm panden indtil at du kan hører, at de poppe lidt.
Som det sidste steger du din flank steak på en MEGET varm pande i ca. 3 min. på hver side. Lad kødet hvile men du anretter oksekødssalaten på et fad. Skær herefter kødet ud på tværs af fibrene – de er ret tydelige – i tynde skiver.
Pynt oksekødssalaten af med kød, dressing, koriander og ristede sesamfrø.
Du kan som sagt servere din oksekødssalat som en forret til 4 personer, men det kan også gå som en hovedret, hvis du koger lidt ris til.
Der er ingen kommentarer - endnu.
Send