Tre gamle Bordeaux’er og en Bourgogne

img_2575
Bordeaux, Bourgogne, Canon Fronsac, Palmer, Saint Emilion, Volnay
De fire vine på geled – yngst til ældst

Sidst vi mødtes i vinklubben, havde vi hvad der måske kan kaldes en vintage-aften, selvom det ikke just er et udtryk man bruger om vin af ældre dato. Ikke desto mindre havde vi samlet fire vine i et spænd fra 1945-1993. Tre af vinene havde det til fælles, at de alle var fra marker i Bordeaux-distriktet, mens den sidste og ældste var fra Bourgogne. Ellers var der umiddelbart intet sammenfald mellem vinene, og det var især interessant at opleve forskellen på de forskellige Bordeaux-vine. 

 

 

1945, Morin, Père et Fils - Volnay
1945, Morin, Père et Fils – Volnay

 1945, Morin, Père et Fils – Volnay

Dette var den ældste af aftenens fire vine. Den var fra det herrens år 1945, og kom fra Volnay i Cóte de Beaune-regionen i Bourgogne

Kort og godt var det sjovt at prøve, at smage og dufte til en vin, som var så gammel, at den kunne have været en del af ungdomsoprøret. Selve intensiteten i næse og mund var selvfølgelig meget falmet, og vinen mindede allermest om en portvin, både i smag og farve. 

Druen for vinen er Pinot Noir. 

Næse: Første indtryk af vinen var søde æbler, karamel, vådt træ og bark. Det gik hurtigt over i en duft af fugtig muld. Vinen bar klart præg af dens høje alder, og mindede som sagt om portvin. Farven på vinen var desuden en mørkebrun, nærmest i retning af cola. 

Mund: Vinen var umiddelbart meget syrlig, men stadig blød. Noter af bark og vådt træ i gik igen i munden. 

Det kan kort siges, at vinen med garanti havde set bedre dage. Al finesse og kraft havde for længst forladt flasken. Det var grundlæggende ikke en særlig stor smagsoplevelse, men alene at prøve en vin af denne alder var meget interessant i sig selv.

Sichel, Chateau Palmer, Margaux, venstre bred
1982, Sichel – Chateau Palmer

1982, Sichel – Chateau Palmer

Denne vin er fra den venstre bred i Bordeaux-distriktet – nærmere bestemt: Margaux,  og er af flere omgange blevet hædret som en af de store vine fra dette område. Vinslottet er til og med opkaldt efter general Charles Palmer, der tjente under en vis hertug af WellingtonDer følger en vis portion hype med denne vin, så vi var alle selvfølgelig positivt indstillet. Og heldigvis levede vinen op til hypen! Den havde på anbefaling dekanteret i hele 2 timer, da den iflg. vinhandleren ellers ikke ville åbne sig helt op. Han påpegede, at flere der har prøvet vinen ikke følte, at de fik alt med før til sidst, i en smagning. Derfor forkaster nogle den også som død. 

Denne årgang var sammensat af henholdsvis: 48% Cabernet Sauvignon, 42% Merlot, 7% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot.

Næse: Det første møde med vinen var en sød duft i retning af overmodne æbler. Den var forholdsvis tæt i bouqueten med en anelse rød peberfrugt, som undertone. 
Efter kort tid i glasset fremkom der ligeledes florale noter.

Mund: Første indtryk var en krydret, nærmest pebret smag, med en virkelig dejlig mængde tannin. Selve vinen udviklede sig ikke over hele smagningen, hvilket er forståeligt grundet dens alder. Men den blev til gengæld ved med at levere en fuldstændig vidunderlig eftersmag hele aftenen igennem. 

Dette var uden sammenligning aftenens bedste vin. Den var intet mindre end en fuld forløsning og en perfekt balance. Vinens finish blev hængende længe efter hver eneste tår, og havde et af det mest behagelige sammenspil mellem krop og tannin, jeg har smagt i en vin. Det var svært for alle de tilstedeværende, at præcisere hvad der var så fantastisk ved vinens smag, andet end at det var en yderst behagelig oplevelse – ren elegance!

Canon Fronsac, Chateau Vrai Canon Bouché, højre bred, Bordeaux
1988, Chateau Vrai Canon Bouché – Canon Fronsac

1988, Chateau Vrai Canon Bouché – Canon Fronsac

Vinen er ligesom ovenstående fra Bourdeaux-distriktet, men hvor Margaux er placeret på venstre side af Gironde-floden, er Canon Fronsac fra højre side. Derfor kaldes området også højre bred.

Den præcise druesammensætning har jeg desværre ikke kunne finde frem til, men jeg antager at hoveddruen er Merlot.
 
Næse: Det var et umiddelbart meget støvet og ældet indtryk, som ramte en ved første møde. Der fremkom toner af  læder og skosværte, der senere gik over i noget der mindede om en våd fornemmelse – nærmest i retning af en forlagt arbejdshandske.

Mund: Både læder og den fugtige/våde fornemmelse fra næsen, gik igen i munden. 

Vinen havde ikke en stor balance, men var i sig selv en rigtig god vin, der bar et klart præg af dens bordeaux-ophav.

Saint-Èmilion, Saint Emilion, Chateau Franc-Mayne
1993, Chateau Franc-Mayne – Saint-Émilion Grand Cru Classé

1993, Chateau Franc-Mayne – Saint-Émilion Grand Cru Classé

Ligesom vinen ovenfor kom denne fra højre bred – nærmere bestemt: Saint-Émilion. Området er et af de mere kendte i Bordeaux-regionen og levere typisk vine, der tilfredsstiller mange.

Druesammensætningen er igen Merlot, men også en smule Cabernet Franc.
 
Næse: Til at starte med var vinen meget varm og floral, a la tørrede kamilleblomster. Det udviklede sig til søde toner af marcipan, samt syltet rød peberfrugt.

Mund: Klart en blød vin, men med lidt mere hidsigt tannin-indhold, end de andre vine. Den var til sammenligning med de andre vine også aftens yngste vin, og dette bar smagning også præg af. Vinen havde en anelse fad eftersmag, og vil klart gøre sig bedre i akkompagnement til noget at spise. Alt i alt en lækker og interessant vin, som jeg godt kunne tænke mig at prøve igen uden andre vine.  




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send