Vinklub – 3 stk. Barolo & en Rioja

propper
4 x kork – Vietti, Pressenda, Conde Valdemar og Le Granolere

Dette møde i vinklubben var, som overskriften indikerer, næsten et fuldt Barolo-tema.

Barolo er en vintype lavet på 100% Nebbiolo-drue som kommer fra Piemonte i det nordvestlige Italien. Området her er især kendt for vine som Barbera d’Asti, Barbera d’Alba, samt Barbaresco og ikke mindst Barolo, som alle er lavet på Nebbiolo. Barolo-vine er normalt meget tanninholdige og skal typisk ligge godt 10 år på flaske, før de når deres potentiale.
En af grundene til den høje mængde tannin skyldes blandt andet, at druerne traditionelt lades ligge med skallerne, nogle gange op til 30 dage, efter endt pres – denne proces kaldes maceration. Dette er ikke altid tilfældet med nyere baroloer, og en mere ungdommelig og tilgængelig stil er nu normalt at finde blandt vinene.
Vi besluttede at starte med den ældste vin, og derfra smage os mod den yngste.
Derfor smagte vi først den ældste barolo, derefter riojaen og sluttede af med de sidste to, og yngste, baroloer. Dette var ud fra devisen, at den ældre ville være blødere og vise mindre tannin end de yngre, og derfor gøre smagning og sammenligning lettere.

 

De enkelte vine 

 

Barolo Le Granolere Riserva, Manzone – 1996
Barolo Le Granolere Riserva, Manzone – 1996
Denne var aftenens alderspræsident hvilket man også klart kunne smage i forhold til de andre vine (især de to andre baroloer). Det var en spændende oplevelse at sammenligne en ældre og to yngre udgaver, hvor der bestemt fandtes mange af de samme duft- og smagsnuancer. Når det så er sagt, var der lidt diskussion om, hvorvidt den havde nået sit peak eller ej.
Næse: Vinen lagde ud med en kemisk tone, der dog hurtigt faldt i baggrunden og blev afløst af en marcipantone, der gik igennem hele smagningen. Senere blev det lidt syltet, og sammenlignede vi med især Pressenda’en var der en klar fornemmelse af en gammel vin, med et animalsk og syrligt præg. 
Mund: En pænt tør vin, stadig med tanniner og en syrlig eftersmag. Vinen var ret mild, både i smag og alkohol. Den bar tydeligt præg af at være en ældre vin, som nok havde været mere interessant for 5 år siden.
Conde Valdemar, Rioja Gran Riserva – 2004

Conde Valdemar, Rioja Gran Riserva – 2004

Denne var selvfølgelig aftenens wildcard, fordi den var en Rioja, mens de andre var baroloer!
Vinen er en tempranillo-blanding: 85% tempranillo, 10% mazuelo og 5% graciano.
Næse: Umiddelbart var det en meget lukket vin, hvor der senere fremkom toner af friske grønne hyldegrene, græs og en anelse blomsterhonning. Senere var der en anelse olie- og læderundertoner. 

Mund: En slank vin, der ikke var særlig kompleks. Udviklede sig kun en anelse over aftenen og blev kun lidt mere sød. Det var desværre ikke den mest spændende Rioja, vi er blevet præsenteret for. 

Barolo Pressenda, Marziano Abbona – 2004

Barolo Pressenda, Marziano Abbona – 2004

Næse: Vinen lagde ud med en mild duft af mørk frugt, navnlig solbær. Det gik over i en anelse tranebær og blev suppleret af florale og tørrede overtoner. Der blev også fundet hvid peber og læder. Ligesom den forrige, var der efter efter en halv time i glasset igen toner af marcipan at finde.

Mund: Ligeledes en solid mængde tanniner. Bærtonerne fra næsen, gik igen i munden, hvor tranebær blev præciseret mere i retning af boysenbær.

Barolo Brunate, Vietti –  2007

Barolo Brunate, Vietti –  2007

Ifølge producenten har vinen ligget 6 måneder på fransk eg, efterfulgt af 24 måneder på slovensk eg. Vinen blev dekanteret 1 time for servering.
Næse: Vinen viste en rigtig fin bouquet med toner af hvid peber og en anelse marcipan. Senere fremkom en duft af fed jordbærgrød og en smule florale toner. 
Mund: Dette var først og fremmest en vin med en dejlig krop og en god mængde tanniner.  Der var gengang fra næsen med jordbær, men også en smule sure bær, i retningen af ribs. Senere blev det suppleret af en snert af karamel.

Smagen og fornemmelsen var virkelig imponerende for en vin så ung! Her kunne man tydeligt fornemme et fremtidigt potentiale, og der var en klar enighed om at den vil udvikle positivt, og derfor bør ligge mindst 5 år endnu.



Der er ingen kommentarer - endnu.

Send